Northland

Fra Auckland til Cape Reinga, New Zealands nordligste punkt, ligger den smukke og unikke region - Northland. Med et subtropisk klima og talrige uberørte kyststrækninger, er der uendelige mange muligheder for at udforske smukke øer, fredelige bugter og gyldne sandstrande.

Northland er en vandhunds største eventyr. En vand legeplads hvor du kan dyrke sejlsport, surfing, dykning og meget mere! Maori kulturen er stadig meget levende her og regionen er gennemsyret af historie, da de allerførste bosættelser foregik her. New Zealands måske vigtigste dokument, Waitangi traktaten, blev underskrevet i Bay of Islands i 1840 og Waitangi er et godt sted at besøge på New Zealands Nationaldag (Waitangi Day) den 6. februar.

4-6 timer fra Auckland i bil ligger Bay of Islands. En utroligt smuk bugt med mere end 150 små og store øer. Den mest berømte - Cape Brett, bedre kendt som Hole in Rock, på grund af sit kæmpe hul man kan sejle igennem.

capereinga

Bay of Islands er også den summende turist magnet i Northland og omfatter byerne Paihia, Kerikeri, Waitangi og Russell. Men det er også værd at komme væk fra alfarvej og opdage de mere fjerntliggende områder, for der er masser af vandrestier der venter på at blive udforsket.

Cape Reinga er det nordligste punkt på New Zealand. Med den mest spektakulære panoramaudsigt kan du se Stillehavet og Tasman havets bølger slå imod hinanden. Det er også herfra kan du også se det 800 år gamle og berømte Pohutukawa træ (New Zealands juletræ), hvor det siges at Maoriernes ånder afgår på rejsen til deres endelige hvilested.

northland

maori_divider

 

hjaelpos

top5_banner


top5_1 Cape Reinga
Tag en tur op af ninety-mile-beach med en 4WD. Surf på sandklitterne og slut af med et besøg på toppen af New Zealand. Cape Reinga - Stedet hvor Stillehavet og Tasman havet mødes.
top5_2 Svøm med delfiner
Hop en tur i vandet i Bay of Islands og svøm en tur med delfinerne.
top5_3 Waitangi Treaty House
Det historiske sted hvor Maori høvdingene underskrev kontrakten, hvori de overgav New Zealand til det engelske kongerige i 1840.
top5_4 Kauri træerne
Tag til Waipoura skoven og se New Zealands ældste træer. Mere end 800 år gammel står Te mata som en konge i skoven.
top5_5 Whangarei vandfaldet
New Zealands måske smukkeste vandfald ligger nord for Whangarei på vejen til Bay of Islands. Et must-see for alle der tager nordpå.